Mitralinsufficiens er en tilstand, hvor hjerteklappen mellem venstre hjertekammer og venstre forkammer er utæt.
Primær mitralinsufficiens skyldes i reglen en “floppy (slatten) valve” – pga en myxødematøs degeneration af klappen.
Patienten har åndenød, træthed, hjertebanken.
Kaldes også Barlows syndrom. Diagnosen stilles ud fra symptomer og ekkokardiografi.
Operationsindikationen stilles ved symptomer og hos asymptomatiske patienter ud fra bestemte ekkokardiografiske kriterier.
Sekundær mitralinsufficiens skyldes i reglen dilatation af venstre ventrikel som led i iskæmisk hjertesvigt eller mitralchorda ruptur eller iskæmi.
Diagnosen stilles ved ekkokardiografi.
Operation kan være klapsubstitution, en ring omkring mitralostiet, chordaeplastik eller implantantation af neochordae.
Højresidige hjerteklapsygdomme er sjældne og i reglen kongenitte eller sekundære til endokarditis (iv misbrugere).
Operation af hjerteklapsygdom foretages på alle hjertecentre. Sædvanligvis opereres med patienten i hjertelungemaskine. Der eksperimenteres dog også med andre metoder herunder som anført med indsættelse af en aortaklap – stent-graft via aorta eller transcutant via apex af venstre ventrikel.
Der kan anvendes mekaniske og biologisk aortaklapper. Fordelene og ulemperne fremgår af nedenstående skema. I reglen anvendes mekaniske klapper pga af længere holdbarhed af klappen. Biologiske klapper anvendes, hvis der er dårlig tilgængelighed til AK behandling eller hos ældre med kortere forventet levetid.
Valg af klapprotesetype:
| Mekanisk |
Forventet lang levetid |
| Biologisk | Patienter som ikke kan AK-behandles Aortaklap > 65 år Mitralklap > 75 år |
