Dropfinger er ruptur af ekstensorsene ofte svarende til knoglehæftet på basis af distale phalangs, der derfor ikke kan dorsal-flekteres.
Årsag
Traumatisk udløst, opstår almindeligvis når bold rammer fingerspidsen i forbindelse med idræt, f.eks håndbold.
Kan opstå spontant eller ved minimale traumer hos patienter med reumatoid artrit.
Symptomer
Dropfinger, hængende distal phalangs, der ikke kan ekstenderes aktivt. Der kan være ømhed svarende til basis af distale phalangs dorsalt.
Diagnostik
Røntgen kun indiceret hvis der er mistanke om større afrivning, der kræver operation.
Behandling
DIP leddet skal holdes ekstenderet. Dette gøres med en speciel skinne som skal beholdes på hele døgnet.
Behandlingstid 6- uger, efterfølgende ca. 2 uger med natskinne.
Yderligere information se Lægens Leksikon: Føleforstyrrelse i nakke og finger [Radialis parese]