Pulled elbow er en tilstand med forstrakt albue hos børn (Luksation af capitulum radii).
Årsag
Ses stort set kun hos små børn. Udløst af træk i armens længderetning.
Symptomer
Der er smerter i forbindelse med traumet. Efterfølgende holdes den afficerede arm immobiliseret, der er smerter ved forsøg på bevægelse af armen.
Diagnostik
Klassisk anamnese med træk i armen, ofte er barnet løftet eller er faldet mens det holdt i hånd.
Yderligere udredning, røntgen, er kun indiceret hvis reponering ikke kan lade sig gøre.
Obs. “Battered child” ved gentagelse eller med historie med andre traumer.
Behandling
Barnets albue holdes fixeret i 90o og man støtter capitulum radii mens man tager barnet i hånden med den anden hånd og supinerer tommelen opad/udad hvorefter capitulum kommer på plads. Selve proceduren udløser lette smerter/forskrækkelse hvorefter symptomerne straks forsvinder.