Slidgigt er en gruppe overlappende sygdomme, som har forskellig årsag, men fører til ensartede biologiske, morfologiske og kliniske følger.
Slidgigt (artrose) er en degenerativ ledsygdom som omfatter hele leddet, dvs. brusken, den knogle, ligamenter, ledkapsel, synovialmembran, og periartikulære muskler.
I slutfasen vil osteoartrose føre til tab af brusk fra leddets overflade, først i form af fissurer, ulcerationer og endeligt denudering af den underliggende knogle, subkondral knoglesklerosering og randosteofytter.
Slidgigt er den mest udbredte af de over 200 gigtsygdomme, der findes, og over 300.000 danskere har fået diagnosen slidgigt.
Slidgigt kan ramme alle led, men sygdommen sidder oftest i hænderne
Årsag
Slidgigt (osteoartrose) er en multifaktoriel sygdom. Alder, genetiske faktorer, overvægt, co-morbiditet, køn, og ensidig gentagen belastning spiller en rolle.
Overvægt spiller en væsentlig rolle for slidgigt-risikoen – det gælder både for vægtbelastede og ikke-belastede led.
Symptomer
Sygdommen tager gradvist til, og smerter ved fysisk aktivitet er typiske. Først i form af igangsætningssmerter, afløst af symptomfrihed og ved længerevarende belastning slutteligt igen smerter (såkaldt smertetriade) for i senere stadier at være præget af vedvarende smerter.
Alle leddets strukturer kan bidrage til smertebilledet.
Symptomer på slidgigt:
- Smerter
- Hævelse og ømhed (specielt hvis der opstår inflammation (betændelse i leddet.
- Stivhed
- Bevægeindskrænkning
Vægtbærende led er hyppigst afficeret.
Differentialdiagnoser
Vigtigste differentialdiagnose er artritis, som er ledsaget af sværere inflammation og længerevarende morgenstivhed samt C-reaktivt protein (CRP)-forhøjelse. Ved reumatoid artritis ses der typisk symmetrisk involvering af små led, men ikke af fingrenes yderled.
Ved psoriasisartritis ses der affektion af fingrenes yderled som ved artrose.
Diagnostik
Symptomtegnene er ofte klassiske. Røntgen vil ofte bidrage til diagnosen ved at vise reduceret afsmalning af ledspalten, subkondral sklerocering, osteofytter og sluttelig cyster med evt. sammenfald. Sammenhængen mellem kliniske symptomer og røntgenforandringer er dårlig. Biokemien er normal ved OA.
Behandling
Information om sygdommens natur med langsom udvikling og principelt gode prognose. Vægttab har veldokumenteret effekt. Godt fodtøj med blød sål kan have stor betydning ved OA i vægtbærende led.
Både slidgigt i mild og svær grad har godt af motion. Det styrker musklerne omkring de led, der er ramt. Håndledsstøtter og gigthandsker kan være med til at lindre smerten.
Træning med styrkelse og udspænding af den periartikulære muskulatur har dokumenteret effekt. Fysioterapi kan være nødvendig for at lære patienten selvtræning.
Kirurgisk behandling bør vuderes i det sene stadier af osteoartrose og ved utilstrækkelig lindring af smerter.
Farmaka
Smertestillende behandling med paracetamol er førstevalg. Fordelen er de relativt få bivirkninger, dette middel har i normal dosering. Der skal behandles i mindst 14 dage med fuld dosis (1 gram x 4) inden man evt. supplerer behandlingen.
NSAID bør kun bruges når osteoartrosen har et inflammatorisk præg, og generalt tilrådes tilbageholdenhed med NSAID ved osteoartrose, hvor den ældre aldersgruppe blandt patienterne har en særlig risiko for gastrointestinale blødninger.
For risikopatienter og ældre > 65 år, samt patienter i AK-behandling bør NSAID behandling kombineres med en protonpumpehæmmer.
Opioider og tramadol har dårligt dokumenteret effekt og potentielle bivirkninger.
Glukosamin har ikke vist effekt i de nyeste og bedst gennemførte undersøgelser. Behandlingen er ufarlig.
Lokalbehandling med intraartikulær glukokortikoid er veldokumenteret. Behandlingen synes at virke bedst ved tegn på slimhindebetændelse (synovit) i leddet. Hvis der ikke er effekt af en eller to injektioner bør behandlingen ophøre.
Der er ringe eller ingen effekt af lokalinjektion med hyaluronsyre. Behandlingen er ressourcekrævende og der er potentielle bivirkninger i form af infektion.
Læs mere i kapitlet om idrætsskader: Slidgigt i hoften, hofteartrose
Læs mere i kapitlet om idrætsskader: Slidgigt i knæet, knæartrose
Læs kapitlet om Slidgigt i fingerled [bouchards knude)
