Forhøjet blodtryk [Hypertension]

Forhøjet blodtryk (hypertension) defineres som et konsultationsblodtryk > 140 og /eller >90 mm Hg.

Der bør foretages målinger flere gange før diagnosen stilles endeligt.

Hos overvægtige overvurderes blodtrykket let, og det er af betydning at bruge den rigtige blodtryksmanchet størrelse:

Størrelsen af ballonen i manchetten bør ifølge WHO være:

• overarm 25-35 cm = manchet 12×35 cm (= standardmanchet)
• overarm > 35 cm = manchet 15×43 cm

Årsag til forhøjet blodtryk

Årsagen er ikke kendt hos 90-95%, men der er en vis genetisk arvelighed, ligesom en række livsstilsfaktorer har betydning.

Sekundær hypertension er sjælden, men kan være parenkymatøs nyresygdom, forsnævring i nyrepulsåren (nyrearteriostenose),  tumor opstået i binyremarven (fæokromocytom), Cushing’s syndrom og hyperaldosteronisme (overproduktion af hormonet aldosteron i binyrerne).

Ved forsnævring af hovedpulsåren (coarctatio aortae) er der hypertension i alle organer, proximalt for cooarctationsstedet, dvs hjerte, hoved og i overekstremiteter.

Symptomer på forhøjet blodtryk

Oftest diagnosticeres hypertension ved rutine kontrolmåling og hvor patienten er symptomfri. I andre tilælde klager patienten over:

• • Træthed
  • Hovedpine
  • Trykkende for brystet (thoracal oppression)
  • Dyspnø
  • Hjertebanken (palpitationer)

Læs artiklen “Pas på dit blodtryk”

Klinisk undersøgelse

Højde, vægt, abdominalomfang og BMI. Objektiv undersøgelse af hjerte og lunger, undersøgelse af perifere pulse. Oftalmoskopi ved moderat eller svær hypertension.

Diagnostik

I konsultationen måles blodtrykket bedst med patienten siddende.

Døgnblodtryksmåling har vist sig at give de optimale prognostiske informationer – og også en mere sikker klinisk diagnostik af hypertension.

Døgnblodtryksmåling med apparatur der automatisk måler blodtrykket hver ½-1 time bør anvendes ved behandlingsstart, højt blodtryk trods flerstofbehandling, svingende blodtryk, tegn på organpåvirkning trods normalt konsultationssblodtryk.

Hypertension inddeles i sværhedsgrader: 

Konsultationsblodtryk er oftest højere end døgn BT. Følgende sammenligning af trykkene anbefales af Dansk hypertensionsselskab:

Kilde: www.dahs.dk

Dansk hypertensionsselskab anbefaler en risikostratificering på grundlag af andre risikofaktorer (se nedenstående skema) og hypertension.

Den absolutte risiko for AMI eller apoleksi over en 10 årig periode er:

• 5-15% ved lav risiko
• 15-20% ved middel risiko
• 20-30% ved høj risiko
• >30% ved meget høj risiko

Kilde: www.dahs.dk

Risikofaktorer:

• Familiær disposition til kardiovaskulær sygdom
• Rygning
• Hyperkolesterolæmi (total kolesterol >5,0 mmol/l eller LDL kolesterol > 3,0 mmol/l
• Høj alder: mænd > 55 år, kvinder > 65 år
• Øget abdominalomfang

Anamnese og undersøgelsesprogram:

• Familiær forekomst af kardiovaskulær sygdom, af hypertension og diabetes
• Kendt hjertesygdom sygdom på arteriosclerotisk basis, dvs tidl. AMI, angina pectoris, tidligere PCI eller CABG
• Kendt kardiovaskulær sygdom, claudicatio eller operation herfor, tidligere apopleksi eller TCI.
• Risikofaktorer som diabetes og nyresygdom
• Livsstils risikofaktorer tobak, alkohol, fysisk inaktivitet, brug af p-piller og indtagelse af lakrids
• Kardielle symptomer

Objektiv undersøgelse:

• Højde, vægt og abdominalomfang
• Objektiv undersøgelse, specielt stetoskopi og pulsundersøgelse
• Oftalmoskopi ved svær hypertension, fortrinsvis ved alder under 60 år

Undersøgelser:

• EKG
• Blodprøver, hæmoglobin, kreatinin, Na, K, p-glucose og lipider
• Urinstix for protein og blod
• Ved mistanke om nyresygdom eller nyrepåvirkning kan undersøges for mikroalbuminuri

I reglen anbefales også:

• Ekkokardiografi mhp hypertrofi eller hjertesvigt
• Og/eller røntgen af thorax

På basis af undersøgelserne rubriceres tilstanden efter ovenstående skema for kardiovaskulær risiko.

Sekundær hypertension er sjælden men bør mistænkes i følgende situationer:

• Behandlingsrefraktær hypertension dvs behov for mere end 3 antihypertensive præparater
• Patienter under 40 år
• Grad 3, svær hypertension, dvs BT > 180/110 mmHg

Parenkymatøs nyresygdom bør mistænkes ved nedsat nyrefunktion, proteinuri eller hæmaturi og patienterne bør henvises til nefrologisk afdeling.

Nyrearteriestenose skal mistænkes ved nyrefunktionsnedsættelse eller hvis en ellers velbehandlet hypertension pludselig forværres. Patienterne bør henvises til nefrologisk afdeling

Primær hyperaldosteronisme skal mistænkes ved spontan hypokaliæmi eller svær hypokaliæmi trods passende kaliumsubstitution samtidigt med diuretisk behandling. Bør undersøges med p-aldosteron og p-renin.

Tumor i binyremarvenskal (fæokromocytom) skal mistænkes ved anfaldssymptomer, dvs voldsomme anfald med flushing og mulig samtidig hypertension. Bør undersøges med døgnurin for katekolaminer.

Cushings syndrom bør især mistænkes pga klinisk fremtoning og bør henvises til endokrinologisk afdeling.

Forsnævring af hovedpulsåren (coarctatio aorta) skal mistænkes ved nedsat lyskepuls og ved forskel i blodtryk på armene.

Interventions og behandlingsindikation

På basis af kliniske undersøgelser og anamnese kan tilstanden som anført opdeles i 4 risikogrupper som basis for behandlingsindikationen – se skema ovenfor.

Generelt anbefales følgende

Lav risiko: Non-farmakologisk behandling i 6-12 måneder. Ved manglende effekt eller ved manglende mulighed for non-farmakologisk intervention indledes medicinsk behandling

Middel risiko: Non-farmakologisk behandling i 3-6 måneder. Ved manglende effekt eller ved manglende mulighed for non-farmakologisk intervention indledes medicinsk behandling

Høj eller meget høj risiko: Non-farmakologisk behandling og medicinsk behandling indledes umiddelbart.

Non-farmakologisk behandling: Non-farmakologisk intervention bør forsøges hos alle:

• Vægttab
• Rygestop
• Motion

Medicinsk behandling

Ukompliceret hypertension: (Hypertension uden følgesygdomme)

Den initiale behandling kan frit vælges mellem følgende 4 præparatgrupper:

• Thiazider og thiazidlignende stoffer (vanddrivende midler)
• Calcium-antagonister
• ACE-hæmmere
• Angiotensin II antagonister (AIIA)

Beta-blokkere anbefales ikke som førstevalgspræparat, men er lige så velegnet som øvrige præparatgrupper ved fler-stofsbehandling og er især egnet ved tegn på iskæmisk hjertesygdom og ved takykardi.

Kombinationsbehandling er nødvendig ved manglende effekt af eet præparat. Særlig god effekt opnås efte ved at kombinere ACE-hæmmer eller AIIA med diuretika.

NB:
Acetylsalisylsyre er ikke indiceret alene pga hypertension.

Særlige patientgrupper
Ældre tåler ofte dårligt især ACE hæmmere hvor der er en særlig risiko for hypotension.

Særlige patientgrupper

• Ældre, risiko for hypotension
• IDDM, ACE-hæmmer bør indgå
• NIDDM, ACE-hæmmer eller AIIA bør indgå
• Ved diabetes er behandlingsmålet <130/80 mmHg
• Angina pectoris, initialt betblokker eller calciumantagonist
• Hjerteinsufficens uden kliniske symptomer, ACE-hæmmer eller AIIA
• Hjerteinsufficiens med symptomer, ACEhæmmer eller AIIA, suppleret med betablokker
• Apopleksi tidligere, ACE-hæmmer og diuretika
• Kronisk nyresygdom, primær behandling ACE-hæmmer eller AIIA
• Graviditet/amning – en specialist opgave

Behandlingsmål:  

Efterfølgende ambulant kontrol. Når behandlingsmålet er opnået, bør patienterne jævnligt kontrolleres hvert halve eller mindst hele år.

Hjemmeblodtryksmåling, hvor patienten selv jævnligt foretager målinger, kan være et godt supplement og specielt pædagogisk for patienten.

Årligt anbefales kontrol af creatinin, K, Na, lipider og glukose.