Senebetændelse ved siddeknoglen opstår ved gentagne overbelastninger af baglårsmusklen (sprint) og kan medføre mikrorupturer i baglårsmuskelsenefæstet på siddeknoglen.
Enkelt kraftig belastning kan medføre makroruptur af – baglårsmuskelsenefæstet på siddeknoglen(tuber ischiadicum).
Symptomer
Smerter i glutealregionen med forværring ved løb i højt tempo.
Differentialdiagnoser
Bursitis ischiadica, piriformis syndrom, ischias.
Diagnostik
Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig klinisk undersøgelse ved påvisning af de ved muskelskader tre karakteristiske symptomer:
- Smerter ved tryk (på senefæstet på den mest distale del af tuber ischiadicum i modsætning til bursiten ved tuber ischiadicum, hvor ømheden er lokaliseret et par cm proximalt herfor)
- Udspænding
- Aktivering mod modstand (flexion i knæleddet).
I nogle tilfælde er den maksimale ømhed lokaliseret et par cm distalt for senefæstet på tuber ischiadicum, hvilket sædvanligvis har en bedre prognose. I tvivlstilfælde kan der suppleres med ultralydscanning.
Behandling
Entesopatien ved tuber icschiadicum er at betragte som et isbjerg, hvor symptomerne kan sammenlignes med den del af isbjerget, der er over vandet. Inden der opstår symptomer, er der gennem længere tid opstået forandringer i senen.
Mange risikerer derfor at bevæge sig ”i vandoverfladen”, hvor kortvarige aflastninger medfører smertefrihed, mens smerterne genopstår, når man går i gang igen.
Der findes ikke mange skader, der er mere langvarige at behandle, hvis først generne har stået på i flere måneder. Derfor er hurtig indsættende behandling helt afgørende for en succesrig behandling.
Behandlingen omfatter sædvanligvis aflastning fra smerteudløsende aktivitet og genoptræning inden for smertegrænsen.
NSAID har ingen plads i behandlingen.
Ved manglende effekt af ovenstående behandling kan injektion af corticosteroid (f.eks. triamchinolon 40 mg + 3 ml 1% Lidokain) peritendinøst omkring senefæstet som led i genoptræningen forsøges.
Ved akutte bristninger er der ikke indikation for corticosteroid.
