Muskelbristning i læggen opstår, ved gentagne overbelastninger og kan medføre mikrorupturer – og en enkelt kraftig belastning kan medføre makroruptur i lægmusklerne.
Opstår hovedsageligt i forbindelse med sprint eller afsæt.
Symptomer
I lette tilfælde mærkes en lokal ømhed efter belastningen (muskelforstrækning, truende fiber).
I sværere tilfælde mærkes en pludselig, jagende smerte i musklen (delvis muskelbristning, fibersprængning).
I værste fald mærkes et voldsom smæld, hvorefter det er umuligt at bruge musklen (total muskelbristning).
Hyppigste sted for bristninger på underbenet er i den indvendige (mediale) del af lægmusklen på overgang mellem den kødede og den senede del af musklen (Tennisben).
Differentialdiagnoser
Blodansamling (hæmatom), bristning af Achillessenen.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse, hvor der påvises de ved muskelskader tre karakteristiske symptomer:
- Smerter ved tryk (på musklen)
- Udspænding
- Aktivering mod modstand (tågang).
Rupturerne kan visualiseres ved ultralydscanning.
Behandling
Behandling af muskelbristning i læggen omfatter aflastning fra smerteudløsende aktivitet og genoptræning inden for smertegrænse.
Ved behov for smertestillende analgetika kan anvendes paracetamol.
Operation er næsten aldrig indiceret.
Ved manglende fremgang er der sædvanligvis indikation for ultralydscanning for at vurdere eventuelle komplikationer.