Fod – Betændelse af Achillessenefæstet på hælknoglen [Apofysitis Achilles]

Fod – Betændelse af Achillessenefæstet på hælknoglen [Apofysitis Achilles]

Betændelse af achillessenefæstet på hælknoglen opstår efter gentagne overbelastninger i form af løb og afsæt.

Betændelsen medfører smerter ved vækstskiven (apofysen) ved achillessenefæstet på hælknoglen (calcaneus).

Symptomer

Smerter ved aktivering af achillessenen (ved løb og afsæt) og ved udspænding af senen. Der er trykømhed bag på hælknoglen.

Differentialdiagnoser

Slimsæk (bursitis), (partiel) ruptur af achillessenen, achilles tendinoapti, bagkantslæsioner i fodleddet.

Diagnostik

Diagnosen stilles klinisk ved lokaliseret trykømhed på senefæstet på hælknoglen.

Behandling

Behandlingen består som hos alle idrætsskader primært i aflastning fra den smerteudløsende aktivitet (løb, spring). Hvis behandlingen indsættes hurtigt kan skaden i nogle tilfælde ophele på få dage eller uger. Hvis smerterne har stået på i måneder, kan det tage måneder inden smerterne svinder.

Når smerten er svundet, kan idrætsaktiviteten genoptages forudgået af udspænding af lægmusklen. Det er naturligvis afgørende at fodtøjet er i orden (gode løbesko med stødabsorberende hæl og en ikke for løs hælkappe).

Mange børn med smerter fra vækstskive i hælknoglen (apofysitis) dyrker forskellige idrætter og udsætter sig derved for en betydelig belastning mange gange om ugen. Det kan derfor være nødvendigt at fravælge nogle af de flere forskellige idrætsaktiviteter, hvis generne gentagne gange vender tilbage. Generne ses typisk hos børn i alderen 8-12 år.

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel