Betændelse på hælknoglen er en tilstand, der opstår ved gentagne overbelastninger ved løb og afsæt.
Der er såvel eksterne (træningsfejl, dårlige sko mm) og interne disponerende achilles faktorer (genetiske, alder mm).
Visse inflammatoriske led- og rygsygdomme medfører hyppigt entesopatia achilles (f.eks. Mb. Bechterew og psoriasisartrit).
Symptomer
Smerter ved aktivering af achillessenen (løb og afsæt), tryk på senefæstet og ved udspænding af senen (men ikke ved passiv plantarfleksion). Senen føles ofte fortykket på fæstet på hælbenet (calcaneus).
Differentialdiagnoser
Slimsæk (bursitis), (partiel) ruptur, bagkantslæsioner i fodleddet.
Diagnostik
Diagnosen stilles klinisk ved lokaliseret trykømhed på senefæstet på hælknoglen (calcaneus).
Ved langvarige tilfælde, der ikke responderer tilfredsstillende på genoptræningen og i alle tilfælde, hvor der er fornemmet et smæld i senen, bør der udføres en ultralydscanning, hvor man kan vurdere senetykkelse, bristninger, intratendinøse forandringer (inkl. sjældne kolesterolaflejringer mm), blodoverfyldning (hyperæmi), peritendinøse forhold, nedslidning (erosioner) og slimsæk samt differentialdiagnoserne.
Behandling
Betændelse på hælknoglen er at betragte som et isbjerg, hvor symptomerne kan sammenlignes med den del af isbjerget, der er over vandet. Inden der opstår symptomer, er der gennem længere tid opstået forandringer i senen (som kan ses ved ultralydscanning).
Mange risikerer derfor at bevæge sig ”i vandoverfladen”, hvor kortvarige aflastninger medfører smertefrihed, mens smerterne genopstår, når man går i gang igen. Der findes næppe nogen skader, der er mere langvarige at behandle, hvis først generne har stået på i flere måneder.
Derfor er hurtig indsættende behandling (aflastning, korrektions af træningsfejl, fodtøj mm, langsom genoptræning inden for smertegrænsen) helt afgørende for en succesrig behandling.
Resultaterne ved genoptræning af betændelse på hælknoglen er dårligere end achillessenebetændelse, hvor forandringerne er lokaliseret i senen 2-7 cm fra fæstet.
NSAID har ingen plads i behandlingen.
Ved manglende effekt af ovennævnte behandling, kan (ultralydvejledt) injektion af kortikosteroid i den dybe slimsæk (bursae) som led i en flere måneders varende genoptræning (oftest ½ år) forsøges.
Kirurgi kan forsøges som sidste behandlingsmulighed, men resultaterne er ikke overbevisende.
