Hofte/lyske – Slimsækbetændelse ved ydre lårbensfremspring [Bursitis trochanterica]

Hofte/lyske – Slimsækbetændelse ved ydre lårbensfremspring [Bursitis trochanterica]

Slimsækbetændelse opstår, ved gentagne belastninger (blandt andet ved friktion af ledbånd mod ydre lårbensfremspring eller ved slag, hvorved slimsækken kan blive inflammeret.

 

Symptomer

Slimsækbetændelse viser sig ved smerter ved tryk på lårbenet svarende til slimsækken (kan ikke ligge på siden om natten) og ved løb eller cykling.

Smerterne kan stråle ned udvendigt på låret.


Differentialdiagnoser

Ydre springhofte, muskelinfiltration i balden (piriformis syndrom), slidgigt i hoften (hofteartrose).

Diagnostik

Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig klinisk undersøgelse ved påvisning af smerter svarende til trochanter major ved tryk (knoglefremspringet på ydersiden af lårbenet)

I tvivlstilfælde kan der suppleres med ultralydscanning.

Behandling

Behandlingen omfatter sædvanligvis aflastning fra smerteudløsende aktivitet og genoptræning. Formålet med genoptræning er at smidiggøre ledbåndet og øge låromfanget således ledbåndet bliver løftet.

NSAID kan forsøges i den akutte fase.

Alternativt kan injektion af kortikosteroid i slimsækken som led i genoptræningen forsøges.

 

 

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel