Springerknæ opstår ved gentagne ensformige belastninger af knæskalssenen (patellasenen) (spring, spark).
Belastningen medfører mikroskopiske småbristninger i knæets strækkeapparat, oftest på senebåndet (patellasenefæstet) på nedre knæskal, men i nogle tilfælde på skinneben eller øvre knæskal.
Symptomer
Sædvanligvis langsomt indsættende smerter på nedre kant af knæskal (patella) ved spring og afsæt. Disse smerter svinder de første uger/måneder efter opvarmning. Hvis overbelastningen forsættes, tiltager smerterne, så idrætsaktivitet til sidst er umulig.
I nogle tilfælde er smerterne lokaliseret ved senefæstet fra forreste lårmuskel på øvre kant af knæskallen, mens det i andre tilfælde omfatter hele patellar ligamentet.
Differentialdiagnoser
Menisklæsion, slimsækbetændelse på knæskallen (bursitis), betændt slimhindefold i knæet (plica) betændelsestilstand i knæet (Sinding Larsen).
Diagnostik
Diagnosen stilles ved almindelig klinisk undersøgelse med påvisbar trykømhed svarende til spidsen af knæskallen hvor knæskalssenen fæster. Det er vigtigt at knæet er strakt og afslappet for at påvise ømheden.
I tvivlstilfælde eller ved manglende fremgang tilrådes ultralydscanning, der vil kunne påvise omfanget af forandringer i senen: betændelse i senen (tendinitis), slitageforandringer (degeneration) i senen (tendinosis), forkalkninger i senen, slimsæksbetændelse (bursitis), stivheden af senevævet.
Behandling
Springerknæ er at betragte som et isbjerg, hvor symptomerne kan sammenlignes med den del af isbjerget, der er over vandet. Inden der opstår symptomer, er der gennem længere tid opstået forandringer i senen (som kan ses ved ultralydscanning). Mange risikerer derfor at bevæge sig ”i vandoverfladen”, hvor kortvarige aflastninger medfører smertefrihed, mens smerterne genopstår, når man går i gang igen.
Der findes ikke mange skader, der er mere langvarige at behandle, hvis først generne har stået på i flere måneder. Derfor er hurtig indsættende behandling (aflastning, korrektions af træningsfejl, langsom genoptræning inden for smertegrænsen) helt afgørende for en succesrig behandling.
NSAID har ingen plads i behandlingen.
Ved manglende fremgang på ovennævnte behandling kan injektion af kortikosteroid under knæskalssenen som led i en flere måneders varende genoptræning (oftest ½ år) forsøges.
Kirurgi kan forsøges som sidste behandlingsmulighed, men resultaterne er ikke overbevisende.
