Frossen skulder, kan af ukendte årsager opstå med en smerteudløst ledkapselskrumpning i skulderen.
Frossen skulder [periatrosis humeroscapularis] kan i nogle tilfælde ses efter akut traume (f.eks. operation), mens det i andre tilfælde opstår efter f.eks. en slimsækskade i skulderen (suabacromial bursitis)
Symptomer
Smerter i skulderen. Efter nogle få måneder kommer der bevægelsesindskrænkning i skulderleddet, så alle bevægelser er reduceret.
Efter nogle år (i gennemsnit 2½ år) svinder smerterne spontant og efter yderligere nogle måneder normaliseres bevægeligheden i skulderleddet.
Differentialdiagnoser
Slimsæksbetændelse i skulder (bursitis subacromiale), overbelastning (biceps tendinopati), bristning af cuff-musklerne.
Diagnostik
Alle med mistanke om frossen skulder bør lægeundersøges.
Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse med påvisning af bevægelsesindskrænkning i alle retninger, inklusiv når armen passivt roteres udad.
Ultralydscanning vil ofte vise en slimsæksbetændelse med væske i bicepsseneskeden.
Behandling
Aflastning fra smerteudløsende aktivitet og genoptræning inden for smertegrænsen.
Sædvanligvis tilrådes lette smertestillende (paracetamol) og ved behov kan NSAID (gigtpiller) forsøges. Injektion af kortikosteroid kan ofte forkorte forløbet.
Da tilstanden er godartet og sædvanligvis selvlimiterende, skal man være tilbageholden med behandlinger, der medfører risici for bivirkninger som f.eks. operation.