Knæ – Betændt slimhindefold i knæet [Plica synovialis]

Knæ – Betændt slimhindefold i knæet [Plica synovialis]

Betændt slimhindefold i knæet opstår, hvis der sker en afklemning eller blødning. 

 

Blødningen opstår i den udvendige  eller indvendige slimhindefold (plica) – ved rotation under samtidig ekstension – vil denne blive inflammeret, fortykket og smertefuld.

Symptomer

Smerterne opstår ofte pludselig ved bestemte bevægelser og kan ledsages af hævelse i knæet.

Hvis en flig af slimhindefolden kommer i klemme kan knæet låse.

Slimhindefolden i indvendige ledkammer (medial plica) giver langt hyppigere symptomer end udvendige ledkammer. Symptomerne svarer til symptomerne ved menisklæsion. Smerterne er sædvanligvis lokaliseret lige indvendigt for knæskallen foran indvendige ledline. 

Differentialdiagnoser

Menisklæsion, chondral læsion i knæet, (ACL-bristning af forreste korsbånd) – PCL-bristning af bagerste korsbånd, MCL/LCL ruptur, slidgigt i knæet (artrose), leddegigt (artritis), overbelastningstilstand (tendinopati).

Diagnostik

Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig klinisk undersøgelse med påvisning af ømhed ved tryk lige foran ledlinien ind mod knæskal. MR-scanning kan ofte påvise slimhindefolden. Ved manglende fremgang på genoptræningen kan diagnostisk kikkerundersøgelse af leddet (artroskopi) blive indiceret.

Behandling

Behandlingen omfatter aflastning og forsigtig genoptræning af knæet.

NSAID kan forsøges i det akutte stadie. Ved manglende fremgang på ovennævnte behandling kan man injicere kortikosteroid i slimhindefolden. Hvis heller ikke dette hjælper, kan man fjerne slimhindefolden ved artroskopi (kikkert undersøgelse af knæet).

 

 

 

 

 

 

Øvrige artikler i kapitel