Knæ – Løberknæ, runners knee [tractus iliotibialis]

Knæ – Løberknæ, runners knee [tractus iliotibialis]

Løberknæ, runners knee opstår ved gentagne ensformede bevægelser i knæleddet (løb, cykling) hvor ledbåndet (tractus iliotibialis) glider hen over lårbensknoglen (laterale femurkondyl).

Herved kan der opstå er betændelse i senen eller i den underliggende slimsæk (bursa). Idrætsfolk med tendens til hjulben har øget risiko.

Symptomer

Langsomt indsættende smerter udvendigt på knæet med forværring ved tryk, udspænding af udvendige senebånd og løb.

Differentialdiagnoser

Lateral menisklæsion i knæet, partiel LCL-ruptur, ACL/PCL ruptur, betændt slimhindefold i knæet (plica).

Diagnostik

Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig klinisk undersøgelse, hvor der findes lokal trykømhed ved lårbensknoglen. Hvis der er tvivl om diagnosen tilrådes ultralydscanning.

Behandling

Skaden opstår fordi belastningen overstiger senefæstets styrke. Det er derfor vigtigt at nedsætte den skadesudløsende belastning og samtidig øge styrken af senen.

Behandlingen omfatter aflastning, udspænding af ledbåndet og genoptræning. Det er afgørende, at der er gode stødabsorberende såler i skoene.

Ved uhensigtsmæssig fodstilling, bør denne korrigeres ved hjælp af sko eller indlæg.

NSAID har ingen plads i behandlingen.

Ved manglende fremgang på ovennævnte behandling kan injektion af kortikosteroid som led i en længere genoptræning forsøges.

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel