Der er særdeles god videnskabelig evidens for at anbefale, at patienter med hjertesygdom at dyrke motion.
Fysisk træning forbedrer overlevelsen og har i nogle tilfælde direkte positiv effekt på årsagen til sygdommen (arteriosklerose, hypertension, type 2-sukkersyge).
Den maksimale iltoptagelse (VO2max) er reduceret hos patienter med hjerteinsufficiens.
Patienter med hjerteinsufficiens har ofte muskelatrofi, nedsat muskelstyrke og bliver hurtig trætte.
Den hjerteinsufficente patient er således præget af både dårlig kondition, dårlig muskelstyrke og nedsat muskelkraft.
Hjertepatientens karakteristiske træthed er formentlig relateret til den svækkede fysiske formåen.
Fortrinsvis gradueret aerob træning, hvor intensiteten og varigheden af træningsgangene gradvist øges, alternativt intervaltræning eller sekventiel dynamisk/styrke-træning af små muskelgrupper.
Træningen skal fortrinsvis være superviseret og bør initialt foregå i hospitalsregi.
Patienter, der har angina pectoris, bør træne til niveauet lige under den iskæmiske tærskel.
Patienterne bør informeres om, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal “arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller måske allerbedst at holde en pause.
Det vil generelt være en god idé at udføre en forudgående arbejdstest med henblik på vurdering af den maksimale hjertefrekvens og arbejdskapacitet. Samtidig kan man få afklaret, om patienten har myokardieiskæmi, såvel symptomatisk som elektrokardiografisk.
Kontraindikationer for hjertepatienter der dyrker idræt er fastsat af Dansk Cardiologisk selskab cardio.dk
-
Akut iskæmisk hjertesygdom (AMI eller ustabil angina) indtil tilstanden har været stabil i mindst 5 dage.
-
Hviledyspnø.
-
Pericarditis, myocarditis, endocarditis.
-
Symptomgivende aortastenose.
-
Svær hypertension. Almindeligvis anbefales det at undlade fysisk hård belastning ved systolisk BT>180 eller diastolisk BT>105 mmHg.
-
Febrilia.
Hvilken motionsform er mest effektiv? læs mere om motion på Hjerteforeningen
