Knæ – Betændelsestilstand i knæet [Morbus Sinding-Larsen]

Knæ – Betændelsestilstand i knæet [Morbus Sinding-Larsen]

Betændelsestilstand i knæet kan opstår pga. gentagne ensformige belastninger af knæskalssenen (patellasenen) ved spring, spark.

Morbus Sinding-Larsen (betændelsestilstand i knæet) medfører hos børn en overbelastningsbetinget inflammation i senefæstet på knoglen (apofysen) ved nedre knæskal. Tilstanden er relativt almindelig hos børn i vækst, og ses som regel hos unge mennesker i 10-15 års alderen.

Symptomer

Langsomt indsættende ømhed ved kanten af nedre knæskal (patella) under og efter idrætsaktivitet. Ved langvarige gener vil knoglen på knæskalen blive beskadiget.

Differentialdiagnoser

Springerknæbetændt slimhindefold (plica), meniskslæsion, slimsækbetændelse på knæskallenn (bursitis)

Diagnostik

Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig klinisk undersøgelse, hvor der findes lokal trykømhed på nedre knæskal. Trykømheden er kun til stede på strakt knæ.

Hvis der er tvivl om diagnosen tilrådes ultralydscanning.

Behandling

Behandlingen består som hos alle børneidrætsskader primært i aflastning fra den smerteudløsende aktivitet (løb, spring).

Hvis behandlingen indsættes hurtigt kan skaden i nogle tilfælde ophele på få dage eller uger. Hvis smerterne har stået på i måneder kan det tage måneder inden smerterne svinder.

Når smerten er svundet, kan idrætsaktiviteten genoptages forudgået af udspænding af forreste lårmusklen. Det vil sædvanligvis i aflastningsperioden være tilstrækkeligt at afstå fra de mest belastende øvelser (løb, spring), mens mange andre træningsøvelser kan gennemføres uden gener.

I langt de fleste tilfælde vil det derfor fortsat være muligt at kunne deltage i dele af sportsaktiviteten.

Mange børn med apofysitis dyrker forskellige idrætter og udsætter sig derved for en betydelig belastning mange gange om ugen. Det kan derfor være nødvendigt at fravælge nogle af de flere forskellige idrætsaktiviteter, hvis generne gentagne gange vender tilbage.

Det kan også være en rigtig god idé at lægge en ispose på knæet efter endt aktivitet, så symptomerne mindskes.

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel